This site has limited support for your browser. We recommend switching to Edge, Chrome, Safari, or Firefox.

Fri fragt ved køb over 300 kr.

Click & Collect Købmagergade 40, Kbh K

Hurtig levering Vi sender indenfor 1 hverdag

image

NYHEDER

image

ØRERINGE

image

RINGE

image

MOST WANTED

image

HALSKÆDER

image

ARMBÅND

Pas godt på dine byBiehl smykker

Sådan plejer du dine smykker

Alle byBiehl smykker er håndlavede i 100% genanvendt sølv og guld, og som alle smykker skal de behandles med omtanke samt plejes og passes. Hvert smykke er sandblæst, pudset, oxideret, sort rhodineret eller 14k guldbelagt. Det er vigtigt at vide, at overfladebehandlinger som oxidering og guldbelægning slides ved brug. Bruges et smykke ofte slides det naturligvis hurtigere. Det er en naturlig proces, og nogle vil opleve at deres smykke oxiderer mere end hos andre afhængig af kroppens varme, sved og syre. Generelt er det også en god huskeregel at undgå væsker af nogen art på dine smykker.

Endelig irrer sølv, når det er i kontakt med luften. Det betyder at dit sølvsmykke gradvist vil skifte farve. Det kan dog nemt fjernes med en sølvklud. Den bedste måde, du kan passe på dine smykker, er ved at opbevare dem i en lufttæt pose eller skrin hver for sig for at forhindre denne proces, samt for at undgå dine smykker ridses.

 

Pas på dine perler
Perler er et organisk materiale og skal passes godt på!
Læs mere om perler her

Vedligehold dine smykker med tiden

Der findes mange måder at rengøre smykker. Man kan købe rensevæsker og pudseklude hos de fleste guldsmede. Vi guider dig her både til en hurtig samt en mere grundig rengøring af dine smykker.

Hurtig rensning af dine smykker

1. Læg smykkerne i blød i lunken vand med mildt opvaskemiddel i et par minutter.

2. Børst herefter snavs og skidt af med en blød tandbørste.

3. Skyl med lunkent vand.

4. Tør lidt med en tør blød klud.

Grundig rengøring af sølvsmykker

Det kan være en god idé at give dine sølvsmykker en grunding rengøring én gang om året.

Sådan gør du:

1. Læg sølvpapir i bunden af en skål.

2. Læg en lille håndfuld groft salt ned i skålen.

3. Overhæld med kogende vand.

4. Læg dine sølvsmykker ned i skålen (de må ikke ligge ovenpå hinanden). Lad dem ligge få minutter til de er rene (ikke for længe, da sølvet kan blive misfarvet).

5. Skyl efter med koldt vand.

6. Tør lidt af med en tør blød klud.

5 gode råd til at forlænge dit smykkes holdbarhed

Vi anbefaler, du tager dit smykke af når:

- Du skal i en swimming pool, spabad, havet eller lignende.
- Du skal gøre rent (rengøringsmidler gør ikke dine smykker godt).
- Du dyrker sport, sover, eller solbader (hverken sølv eller guld har godt af sved).
- Du går i bad, vasker eller spritter hænder.
- Du sætter hår eller lignende (undgå at smykkerne får kontakt med hårlak, cremer, parfume eller kosmetik)

Psst.. Når du skal ud af døren, så tag dine smykker på som det sidste.

Din indkøbskurv

Tillykke! Din ordre har kvalificeret sig til fri fragt. Gratis forsendelse for køb over DKK 300
No more products available for purchase